Skolevejledning på Askov Efterskole

Formålet med skolevejledningen er at give eleverne indsigt i og viden om de uddannelsesmuligheder, der tilbydes efter 9. klasse og 10. klasse. Alle elever tilbydes to individuelle vejledningssamtaler af ca. 20 minutters varighed. Den første samtale afvikles i løbet af oktober/november måned. Ved denne samtale udfyldes ansøgningsskemaet til ungdomsuddannelsen/10.-klasseskolen.

Dertil afvikles temadage, hvor der informeres om de forskellige ungdomsuddannelser samt afholdes gruppesamtaler, der skal hjælpe eleverne med at afklare deres fremtidige uddannelsesvalg.

Målet er at sikre, at den enkelte elev træffer et kvalificeret uddannelses- og erhvervsvalg med afsæt i de forudsætninger, eleven har.

Ansøgning til ungdomsuddannelse

Tilmeldingen til en ungdomsuddannelse eller 10. klasse sker digitalt.


Ansøgningsskemaet på
www.optagelse.dk skal udfyldes og sendes ved hjælp af den unges Uni-login og en forældres MitID til det valgte uddannelsessted. 

Vores skolevejledere Birgitte og Kirsten sørger for at forældre og elever løbende vejledes og informeres om relevante deadlines. 

Her finder du en video-vejledning til ansøgning på optagelse.dk

Vejledere

Vejlederne kan kontaktes på mail:

Birgitte Pallesen:

bi@askovefterskole.dk

Kirsten Bøgh Fuglø:

kf(at)askovefterskole.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til os.
Brug kontaktformularen eller giv os et ring.

Eller ring:

Telefontid:
Mandag – torsdag: 09.00 – 15.30
Fredag: 09.00 – 14.00

EFTERSKOLERNES DAG

Kom til Efterskolernes Dag søndag d. 29/9 kl. 13-17.