Forfatterlinjen på Askov Efterskole

Besøg os - Alle er velkomne!

Forfatter

Bliv en del af et skrivefællesskab

På linjefaget Forfatter bliver du en bedre skribent. Vi tager udgangspunkt i dine tekster og dit univers og arbejder videre med plot, komposition, karakteropbygning, miljø, sprog og redigering. Du får opbygget din helt egen værktøjskasse med konkrete redskaber til, hvordan du skaber den bedst mulige tekst – hvad enten du skriver på en fantasytrilogi, eller du nørkler med realistisk kortprosa, om du skriver haikudigte eller sci-fi.


Dine holdkammerater kommer til at fungere som dine sparringspartnere, og du bliver på vores forfatter linje en del af et tæt skrivefællesskab, hvor alle hjælper hinanden videre, når plottet går i hårdknude, eller skriveblokaden kommer snigende. Du vil blive inspireret af forskelligartet litteratur, dine medelevers gode ideer og erfarne skribenter, der vil besøge os og fortælle om deres personlige erfaringer samt give professionelle tips med på vejen.

Om linjen

Føler du dig hjemme, når du befinder dig i en boghandel eller på et bibliotek – omringet af bøger og gode historier? Elsker du at skrive, og drømmer du om at se dit eget navn på tryk – måske udgive din egen bog? Forfatterlinjen på Askov Efterskole gør alle dine forfatterdrømme til virkelighed!

Uanset om du lige er begyndt at skrive eller har et næsten færdigt manuskript i skrivebordsskuffen, er forfatterlinjen på efterskolen lige noget for dig. Det eneste krav er, at du skal elske at skrive og have lyst til at blive endnu bedre til at sammensætte ord på måder, der overrasker, rører og tryllebinder læseren.

Mød Argen

Hør hvad Argen siger om, at være elev på Forfatter-linjen

Argen er elev på Forfatter-linjen på Askov Efterskole.
Her fortæller hun om linjefaget.

Bliv klogere på litteraturen – og de store forfatteres skriveteknikker

På linjefaget Forfatter søger vi inspiration hos de store forfattere og opbygger vores litteraturkendskab, så du ikke blot hører om forskellige stiltræk og skriveteknikker, men også oplever hvordan andre forfattere bruger dem og lærer at gøre dem til dine egne.

I undervisningen kommer du desuden til at være omgivet af bøger. For undervisningen foregår i vores hyggelige og stemningsfulde bibliotek, hvor vi slår kreativiteten løs.

I løbet af efterskoleåret vil vi desuden få besøg af forfattere og andre relevante personer fra bogbranchen, som vil inspirere og fortælle om egne erfaringer. På får du de bedste redskaber til at blive en dygtig skribent. Vi arbejder altid på at udvikle vores elever bedst muligt i den retning, de ønsker. Vi kommer igennem de forskellige genrer, så du får en bred forståelse indenfor de fleste/mange aspekter af faget.

Her er plads til alle

Om du er erfaren skribent eller nybegynder indenfor faget er underordnet. Så længe du har lysten til at lære og interesserer dig for litteraturens verden, så er forfatterlinjen på efterskolen noget for dig. Vi fordyber os i forskellige typer af litteratur og øver os på at skrive gode fangende tekster. På får du redskaber til selv at kunne udvikle og skrive tekster indenfor forskellige genrer. Vi udfordrer eleverne indenfor både udtryk og indhold, og udfordrer hele tiden os selv, til at blive en endnu bedre skribent, end vi var i går.

Vi tror på, at øvelse gør mester. Derfor øver vi os i at blive bedre til at læse vores egne tekster og arbejde videre med disse. Derudover bruger vi hinanden til konstruktiv feedback, hvilket er med til at skabe nye ideer og forbedre vores skrivestil.

Uanset hvilket niveau du kommer med, er der plads til udvikling. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og opsætter individuelle mål, som udfordrer og udvikler eleven. Er du ny i faget, vil vi have fokus på nogle af de grundlæggende principper. Er du derimod garvet skribent, vil vi sætte fokus på mere avancerede områder. Vi tager højde for elevernes ønsker og mål, og du kan derfor selv være med til at forme din tid på . Tænk ikke så meget over hvad du kan nu – nærmere over hvor du gerne vil hen. Vælg forfatterlinjen på Askov Efterskole og oplev et litterært fællesskab ud over det sædvanlige.

Har du spørgsmål?

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til os.
Brug kontaktformularen eller giv os et ring.

Eller ring:

Telefontid:
Mandag – torsdag: 09.00 – 15.30
Fredag: 09.00 – 14.00

EFTERSKOLERNES DAG

Kom til Efterskolernes Dag søndag d. 25/9 kl. 13-17.