Musicallinjen på Askov Efterskole
Besøg os - Alle er velkomne!
Musical
Brænder du for at synge, danse og spille skuespil? Har du også allerede set et hav af forskellige musicals, og drømmer du om at optræde som din yndlingsmusicalstjerne? Så er musicallinjen på Askov Efterskole noget for dig. På vores musicallinje arbejder vi hver uge med forskellige temaer og øvelser, som vil gøre dig klar til at opføre levende og farverige musicals foran både små og store publikummer.
I løbet af året vil du blandt andet opleve at blive trænet i solosang, mimik, stagefight og improvisation. Årets absolutte højdepunkt for eleverne på musicallinjen er efterskolens store musicalforestilling, hvor hele skolen i to uger arbejder på højtryk for at producere en fantastisk musical, som vil blive set af over 1500 forventningsfulde tilskuere.
Efterskole med musik og teater
Askov Efterskole er en kreativ efterskole, hvor alle vores elever brænder for at producere et eller andet form for produkt – hvad end det er vilde animationer eller stemningsfyldte koncerter. Hvis du vil være en del af fællesskabet på en efterskole, hvor musik og kunst er en uundgåelig del af hverdagen, så vil vi helt klart anbefale dig at besøge Askov.
Det betyder, at vi har nogle helt særlige forudsætninger for at skabe fede musicals og teaterstykker. Vores elever arbejder ofte sammen på kryds og tværs af linjerne og bor også sammen på værelserne på tværs af linjefag. Som elev på musicallinjen vil du altså møde mange andre kreative elever, der brænder for at bidrage til skabelsen af de musicals, som du også selv er en stor del af.
Vælg en efterskole med musical – nå dine mål
Uanset om du er født til at stå på scenen eller stadig frygter rampelyset en lille smule, så vil musicallinjen på Askov Efterskole helt sikkert udfordre dine evner og skubbe til dine grænser. Vores dygtige og kreative lærere møder dig lige der, hvor du er, og vil hjælpe dig med at nå dine mål inden for musicalverdenen.
Når du starter på vores efterskole med musical som linjefag, er der ingen, der forventer, at du er trænet i hverken skuespil, sang eller dans. På Askov Efterskole er der plads til alle. Så længe du er klar på at lære en masse om musical, så kan vi næsten garantere, at du ved årets slutning er blevet en helt masse kreative egenskaber, musikalske oplevelser og ikke mindst tætte venskaber rigere.
Glæd dig bl.a. til
at arbejde med:
Karakterarbejde
Improvisation
Stemmetræning
Ensemble- og solosang
Stagefight
Dans og koreografi
Ansigtsmimik og kropssprog
Musicalhistorie og analyse af genren
Teatersminke
I løbet af undervisningen besøger vi desuden Det Danske Musicalakademi i Fredericia, så du kan høre mere om en fremtid som musicalperformer. Vi tager også på inspirationsture og ser musicalforestillinger på andre efterskoler.
Musicals på Askov Efterskole
To uger om året lægger vi alt andet fra os og koncentrerer os 100% om årets store musicalforestilling. Alle arbejder frem mod det samme mål og hele skolen emmer af engagement og kreativitet.
Forestillingerne ses tilsammen af op imod 1500 publikummer og er blandt efterskoleårets store højdepunkter.
Vi har tidligere spillet (klik for at se billeder):
- 2016/17: Musketer (musical)
- 2015/16: Sassanach (musical)
- 2014/15: Rebel Heart (musical)
- 2013/14: Alice (Musical)
- 2013/14: The Battle (teater)
- 2012/13: True Colors (musical)
- 2011/12: Show It! (musical)
- 2011/12: Cilles valg (teater)
- 2010/11: Romeo og Julie (musical)
- 2010/11: ACHTUNG! Romaer – konger af underklassen (teater)
- 2009/10: Hair (musical), Dum Spiro Spero (teater)
- 2008/09: Moulin Rouge (musical), Studenterfesten (teater)
- 2007/08: Aladdin (musical)
- 2006/07: Peer Gynt (musical)
- 2005/06: Odysseen (musical)
- 2004/05: Kaninbjerget (musical)
- 2003/04: Ronja Røverdatter (musical)
- 2002/03: Skatteøen (musical)
- 2001/02: Momo (musical)
Om linjen
Kan du heller ikke sidde stille, når du hører en sang fra Grease eller Hamilton? Synger du altid med, når du ser en Disneymusical? Vil du gerne udvikle dit skuespiltalent og sangstemme, og drømmer du om at stå foran et ægte, levende publikum?
Musicallinjen er for dig, der elsker at synge, danse og spille skuespil – og gerne vil kombinere det! På Musicallinjen får du trænet og udviklet din vokal og skuespilteknik. Vi lægger stor vægt på den enkelte elevs udvikling og sørger for, du får de udfordringer, der passer til netop dig.
Masser af sceneerfaring
Der sker noget magisk, når man træder op på en scene og har publikums fulde opmærksomhed. Det er en rus uden lige. Men det kan også være svært – og det kræver øvelse. På Musicallinjen får du masser af sceneerfaring, når vi øver og opfører mindre scener for hinanden og i fællesskab giver hinanden konstruktiv kritik.
Du lærer at føle dig hjemme på scenen, når vi tager på linjefagsturné og optræder med teaterkoncerter og mindre forestillinger. Du får også chancen for at være med, når hele efterskolen i 14 dage arbejder sammen for at skabe årets store musicalforestilling, som tilsammen bliver set af mere end 1500 tilskuere.