Det her er det sted, i hele verden, hvor man kan få lov til at blomstre mest. Jeg har turde gå lidt længere, end jeg måske ellers ville have gjort.

Askov Efterskole kommer tæt på, med nære venner og fag, der sætter spor i din bevidsthed. Hvis du godt kan lide at blive provokeret og yde dit bedste sammen med vennerne, er Askov også din efterskole. Her får du oplevelser, venskaber og retning på dine drømme.

På Askov præger vi efterskolen og hinanden med væsentlige værdier. Det gør vi, fordi vi tror på, der kommer et bedre skoleår ud af at give plads og vise hinanden tillid, sætte fællesskabet højest og have mod på kreative linjer. Vi niveaudeler undervisningen for at ramme dig, og vi forventer du deltager aktivt og engageret.

Askov Efterskole er for dig, der sætter pris på et højt fagligt niveau og ønsker at fordybe dig indenfor musik, teater, animation, musical, game design eller kunst og design. Men Askov Efterskole er også sprog, venskaber, rejser, musicals, fællesskab, turné, politik, festival og meget meget mere…

Linjefag

Game design

Er du vild med at game? Måske søger du en gaming efterskole, hvor man lærer, hvordan et spil bliver til – helt fra den første idé til det færdige computerspil? Så skal du vælge Game Design som linjefag på Askov Efterskole! Forestil dig, at du selv kan skabe verdenen omkring dig. Du kan designe, hvad der skal ske, og hvem der er med i den.

Animation

Elsker du at tegne – og vil du gerne vække dine tegninger til live som fede animationer? Vil du gerne skabe karakterer, som tilskueren holder med og hepper på? Så er Animationslinjen på Askov Efterskole noget for dig! Animationslinjen er for alle, som gerne vil vække deres kreative idéer til live på det store lærred. Det er en fordel, hvis du har gode tegneevner og kan skitsere dine egne karakterer – men det er ikke et krav. Uanset dit niveau kommer du til at lære en masse om animation og tegneteknik. Du kommer med animation på efterskolen til at arbejde på din medbragte laptop, og vi tager udgangspunkt i gratis software som du med fordel kan downloade, installere og lege med på forhånd. Som udgangspunkt arbejder vi i programmet Blender.

Teater

At spille teater er at lære et håndværk. Det kræver benhård træning at kunne levere sine replikker uden tøven og bevæge sig ubesværet rundt på en scene, og det kræver stort talent at kunne røre, betage og underholde et publikum. På Teaterlinjen lærer du, hvordan du udtrykker følelser gennem dit kropssprog – og hvordan du f.eks. spiller teater, selvom hele dit ansigt er skjult bag en maske. På vores teaterlinje vil du lære de forskellige teatergenrer at kende, og du vil lære hvordan du bevæger dig indenfor disse genrer. Gennem leg og læring vil du få en forståelse af dramaturgi, der løfter dit skuespil i praksis.

Forfatter

På linjefaget Forfatter bliver du en bedre skribent. Vi tager udgangspunkt i dine tekster og dit univers og arbejder videre med plot, komposition, karakteropbygning, miljø, sprog og redigering. Du får opbygget din helt egen værktøjskasse med konkrete redskaber til, hvordan du skaber den bedst mulige tekst – hvad enten du skriver på en fantasytrilogi, eller du nørkler med realistisk kortprosa, om du skriver haikudigte eller sci-fi. Dine holdkammerater kommer til at fungere som dine sparringspartnere, og du bliver på vores forfatter linje en del af et tæt skrivefællesskab, hvor alle hjælper hinanden videre, når plottet går i hårdknude, eller skriveblokaden kommer snigende. Du vil blive inspireret af forskelligartet litteratur, dine medelevers gode ideer og erfarne skribenter, der vil besøge os og fortælle om deres personlige erfaringer samt give professionelle tips med på vejen.

Musik

Musik på Askov Efterskole Søger du en god musik efterskole, så er du kommet til det rette sted. På Askov Efterskole spiller musik en stor rolle i hverdagen for alle vores elever. Vi er en kreativ efterskole, og vi oplever derfor, at stort set alle vores elever, hvad end de går på musiklinjen eller ej, udviser en stor interesse og glæde omkring de mange musikalske indslag, vi arrangerer i løbet af året. Af netop denne grund har vi på Askov Efterskole også oprettet en musikskole på efterskolen, sådan at alle vores elever har mulighed for at tilvælge musikken og dygtiggøre sig i et instrument efter eget ønske.

Kunst & Design

Drømmer du om et år fyldt med kreativitet på en efterskole med kunst, hvor kunst, billedkunst, tekstildesign og keramik er i fokus? På Askov Efterskole kan du fuldt ud udfolde din kreative side og give liv til dine kunstneriske evner. Kunst- & Designlinjen er skabt for dig, der bobler over med idéer, der bare venter på at blive realiseret. Her vil du dykke dybt ind i kunstens verden gennem tegning, malerier og design. Vores veludstyrede værksteder giver dig chancen for at mestre færdigheder inden for syning, maleri, keramik og tekstilarbejde. Med vores dedikerede vejledning vil du føle dig tryg og inspireret i den kreative proces. Målet er, at du finder dig til rette med alt fra nål og tråd til tegne blyanten, så du kan fortsætte din kunstneriske rejse også efter efterskoleåret.

Musical

Brænder du for at synge, danse og spille skuespil? Har du også allerede set et hav af forskellige musicals, og drømmer du om at optræde som din yndlingsmusicalstjerne? Så er musicallinjen på Askov Efterskole noget for dig. På vores musicallinje arbejder vi hver uge med forskellige temaer og øvelser, som vil gøre dig klar til at opføre levende og farverige musicals foran både små og store publikummer. I løbet af året vil du blandt andet opleve at blive trænet i solosang, mimik, stagefight og improvisation. Årets absolutte højdepunkt for eleverne på musicallinjen er efterskolens store musicalforestilling, hvor hele skolen i to uger arbejder på højtryk for at producere en fantastisk musical, som vil blive set af over 1500 forventningsfulde tilskuere.

Læs anmeldelserne

Læs hvad tidligere elever fortæller om Askov Efterskole

Læs hvad andre tidligere elever fortæller om Askov Efterskole på Bedømmelse.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til os.
Brug kontaktformularen eller giv os et ring.

Eller ring:

Telefontid:
Mandag – torsdag: 09.00 – 15.30
Fredag: 09.00 – 14.00

EFTERSKOLERNES DAG

Kom til Efterskolernes Dag søndag d. 29/9 kl. 13-17.