Lydstudie på Askov Efterskole
Lydstudie
Askov Efterskole har et 16-spors digitalt lydstudie baseret på Logic opsat på Mac.
Her kan du indspille og mixe din egen musik. Studiet bliver flittigt benyttet – også i fritiden – og det står åbent for alle jer, der bare brænder for at komme til at arbejde med computere og lyd.
Som elev på musiklinjen kommer du til at indspille i studiet med dit linjehold, og er du særligt interesseret, har du mulighed for at få individuel undervisning i lydstudieteknik og musikproduktion gennem vores musikskoletilbud.
Her kan du hente og høre lidt af det, der er indspillet i Askov Efterskoles lydstudie:
- The Way You’re Looking at Me (Fritidsbandet DeLucas’s eget reggaenummer)
- Lay All Your Love On Me (fra musik- og musicallinjens ABBA-teaterkoncert)
- Splitter hjerter fra hinanden (om at tage afsked efter et år på Askov)
- De sidste grin (afslutningssang 2014)
- Den inderste kerne (fra musicalen Show It!)
- Askov julesang
- Gangsterpedel (hyldest til skolens pedeller)
- Kun et opkald herfra (afslutningssang 2013)
- True Colors (fra musicalen True Colors)
- Set Them Free (afslutningsnummer fra musicalen True Colors)
- In Between (Rasmus og Daniels sang om efterskoleåret på Askov)
- The Start Of Something New (Om et efterskoleår på Askov)
Musikproduktion og elektronisk musik
Skolen har desuden et avanceret musiklaboratorium – et MUSIC-lab, hvor du som elev på musiklinjen kan få detaljeret indføring i studiet som arbejdsplads, brug af forskellige indspilningsteknikker, anvendelse af forskellige mikrofontyper, samt selvfølgelig kursus i Logic Pro og forskellige relevante plug-ins.
Læs mere om Musiklinjen på Askov Efterskole her.