Forældreweekend

I weekenden fra lørdag d. 24/11 til søndag d. 25/11 vil vi gerne invitere jer forældre og søskende til forældreweekend på efterskolen.
csm_IMG_8938_376b149f97

I weekenden fra lørdag d. 24/11 til søndag d. 25/11 vil vi gerne invitere jer forældre og søskende til forældreweekend på efterskolen. 

Vi har masser af plads  – også sengepladser, andre steder end på elevernes værelser – så vi fylder gerne skolen til et par livfulde og meget hyggelige dage, hvor I forældre kan komme lidt tættere på efterskolen, og hvor eleverne får mulighed for at agere værter for jer.

Weekenden starter lørdag med en samtale med kontaktlæreren. Her finder vi det naturligt, at eleven også deltager.

Lørdag aften vil der være elevunderholdning og caféaften for forældrene og søndag vil byde på forskellige workshops.

Se program for forældreweekenden her

Se plan over forældresamtaler her

Weekenden koster 150,- kr. pr. voksen for begge dage og 75,- kr. hvis man kun deltager den ene dag. Prisen er det halve for søskende (børn). 

Når I ankommer henvender I jer på skolens kontor for tildeling af værelse.

Vi har dyner og puder, men I skal selv medbringe sengelinned.

Alle måltider er selvfølgelig indregnet i prisen. Hvis I har nogen form for fødevareallergi, beder vi jer meddele dette ved at kontakte Helle på kontoret på hk(at)askovefterskole.dk eller tlf. 76961804.

Ved aftensmad og frokost serveres der vand til maden. Hvis I ønsker at drikke øl, sodavand eller vin, er der mulighed for at købe dette. Ligeledes etableres der en lignende bar med øl, vand og vin fredag aften efter kaffen. (Skolens elever må naturligvis ikke drikke alkohol)

Har I først mulighed for at deltage i forældreweekenden om søndagen, skal I selv aftale med kontaktlæreren, hvornår samtalen kan placeres. 

Det skal understreges at forældreweekenden er obligatorisk for eleverne, også selvom deres familier ikke kan deltage.

Har du spørgsmål?

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til os.
Brug kontaktformularen eller giv os et ring.

Eller ring:

Telefontid:
Mandag – torsdag: 09.00 – 15.30
Fredag: 09.00 – 14.00